Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Avis: LG dropper modulopbygget design i næste topmodel

Avis: LG dropper modulopbygget design i næste topmodel

LGs eksperiment med moduler til dette års topmodel, G5, har fejlet. Derfor dropper LG allerede det modulopbyggede design i næste års topmodel, G6.

Dette forår udmærkede LG sig med et modulopbygget design i LG G5-topmodellen, hvor der var mulighed for at tilkøbe ’Friends’ (moduler) til telefonen.

Forbrugerne har dog ikke virket synderligt begejstrede for tiltaget. LG valgte nemlig en løsning, hvor bunden skal skubbes ud sammen med batteriet. Det betyder, at telefonen slukker hver gang der skal udskiftes moduler, og det besværliggør udskiftningen i forhold til i eksempelvis Moto Z væsentligt. Samtidig er udvalget af moduler også ganske småt.

Læs også: LG G5 - Fuld af gode idéer [TEST]

Det er en problematik, som LG øjensynligt er opmærksom på. Ifølge den sydkoreanske avis The Electronic Times vælger LG nemlig at skrotte moduldesignet i næste års topmodel, LG G6, der ventes at blive lanceret i foråret 2017.

"Det forlyder, at LG Electronics har besluttet ikke at modulopdele den næste smartphone. Tilhørende produkter, såsom printplader og lydchips, er for øjeblikkeligt ved at blive forberedt i overensstemmelse hermed,” fortæller repræsentanter fra flere kilder.

Læs også: Salget af LG G5 er kun det halve af det forventede

Årsagen til, at LG allerede dropper det modulopbyggede design, er angiveligt også, at det har voldt LG flere problemer under produktionen af telefonen. Alligevel er LG ifølge kilderne bekymrede for producentens fremtid over, at den allerede efter et år skifter strategi. Derfor lyder det også, at LG vil gå over til en mere sikker og stabil udvikling i de kommende år.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies