Avis: Samsung Gear S3 klar næste måned

Sydkoreanske Korea Times sætter dato på lanceringen af Samsungs næste wearable.

Avis: Samsung Gear S3 klar næste måned

Samsung løftede sløret for deres næste S3-smartwatch tilbage i august, men selve salgsstarten har ladet vente på sig.

Nu sætter den sydkoreanske avis, The Korea Times, dog dato på den officielle salgsstart. Uret vil kunne købes fra midten af november, men i første omgang kun i Sydkorea, USA og udvalgte europæiske markeder.

Samsung Gear S3 vil komme i to varianter; den sportsprægede ’Frontier’ samt en mere eksklusiv ’Classic’ version.

Se også:  Samsung Gear S3 er officiel i varianterne Classic og Frontier

Vildt batteri

Med tredje generation af Gear S uret, forsætter Samsung med sit cirkulære design, hvor uret styres ved at dreje på en skive omkring displayet.

S3-modellen vil markerere sig med en lang driftstid på op til 5 dage. Uret vil samtidig kunne fungere mere selvstændigt med et stadigt større udvalg af apps – nu er der over 10.000 apps at vælge i mellem til smart-uret.

Uret vil få en dansk debutpris på 3.499 kroner – den danske lanceringsdato er dog fortsat ikke fastlagt.

Læs også:  Apple Watch Series 1 og Series 2: Se alle danske priser

Samsung Gear S3 (Classic og Frontier): Specifikationer

Mål: 46 x 49 x 12,9 mm
Vægt: 57 gram (Classic) og 62 gram (Frontier)
Skærm: 1,3″ Super AMOLED med Always On Display og Gorilla Glass SR+
Opløsning: 360 x 360 pixels (278 pixels per tomme)
Processor: 1,0 GHz dual core-processor
RAM: 768 MB
Lagerplads: 4 GB
Forbindelser: Bluetooth 4.2, Wi-Fi b/g/n, NFC, MST og GPS/Glonass
Sensorer: Accelerometer, Gyro, HRM og Ambient light
Batteri: 380 mAh (op til 4-5 dages batterilevetid)
Software: Tizen Wearable Platform 2.3.2
Rem: 22 mm (kompatibel med de fleste remme)
Kompatibilitet: Android 4.4 eller senere med minimum 1,5 GB RAM
Andet: Trådløs opladning (WPC) og IP68-klassificering
Pris: 3.499 kroner