Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Band dig til personlig betjening

Band dig til personlig betjening

Et norsk nyhedsmedie har testet Telenors elektroniske kundeservice, og testen viste, at råb og bandeord skabte hurtigere kontakt til en medarbejder. Metoden fungerer ikke hos Sonofon i Danmark.

Et norsk nyhedsmedie påstår, at man kan snyde sig frem i køen med bandeord og højrøstede råb hos Telenor kundeservice, der benytter et avanceret stemmegenkendelsessystem. Men det er ikke helt sandt.

Den norske journalist, der afprøvede metoden flere gange, råbte "fandens" og sagde ord som "banan" og "pølse" med irritation i stemmen til den digitale servicemedarbejder. Derefter fik han straks personlig betjening.

Men der er ikke tale om, at de højtråbende kunder kommer først i køen. Ifølge danske Sonofon, der er ejet af Telenor, er det norske stemmegenkendelsessystem bare så fintfølende, at det spotter frustration og fejlsvar fra kunderne, så fortvivlede kunder får personlig betjening. De får dog kun den først ledige servicemedarbejder, og de kan derfor risikere at få en endnu længere vej til den korrekte person.

Sonofon anvender ikke stemmegenkendelse.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies