Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Bankappen Lunar Way indgår samarbejde med Nykredit

Bankappen Lunar Way indgår samarbejde med Nykredit

Den danske techvirksomhed Lunar Way indgår nu et samarbejde med Nykredit for at nå ud til flere digitalt indfødte med den anderledes bankapp.

Danske Lunar Way har trukket flere overskrifter i de forhenværende måneder for sin nye og anderledes tilgang til det at levere en bank-app til den yngre, digitalt indfødte del af befolkningen.

Hidtil har Lunar Way kørt i en betaversion til Android og iOS, men nu er den aarhusianske techvirksomhed klar til det næste store træk i samarbejde med finanskoncernen Nykredit.

Lunar Ways banking-løsning skal nå ud til flere fra den generation, der er vokset op i den digitale verden - og det skal Nykredit hjælpe med. Samarbejdet er ikke kun til stor gavn for Lunar Way, som er afhængig af en bank til at styre alle aktiviteterne, men også for Nykredit, som når ud til næste generations bankkunder med Lunar Way-platformen.

Læs også: Bankappen Lunar Way udstyres med intelligente chatrobotter

Både Lunar Way og Nykredit er overbeviste om, at måden hvorpå kunder bruger deres bank vil ændre sig betydeligt i de kommende år - og det er præcis den udvikling, som Lunar Way er forberedt på med sin strategi om kun at levere adgang til bankkontoen med appen til iOS og Android, der over efteråret får føjet flere unikke funktioner til.

Derfor er ambitionerne også høje. Samarbejdet med Nykredit, som fra oktober overtager bankdelen fra Københavns Andelskasse, betyder, at Lunar Way nu sigter efter at nå 85.000 brugere i Norden. I løbet af de næste to år breder Lunar Way sig nemlig til yderligere fem europæiske lande, og er målet er derfor at nå hele 250.000 brugere.

Lunar Way er er ganske gratis at bruge og kræver blot, at du oplyser din e-mail-adresse på firmaets hjemmeside. Lige nu er der fortsat begrænset adgang, men du behøver typisk ikke at vente mange dage, før du kan oprette dig. Herefter er det blot at hente appen til enten Android eller iOS og registrere dig som bankkunde - noget  du sagtens kan samtidig med at være kunde i din eksisterende bank.

Noget der også er et sjældent syn, er at Lunar Way lige nu er ganske gebyrfrit. Hverken oprettelse, overførsler eller andet koster en øre, men det er planen på sigt at opnå indtjening fra tilvalg i appen såsom at optage lån eller andre services.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies