Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Bankappen Lunar Way kan nu downloades til Android

Bankappen Lunar Way kan nu downloades til Android

Android-appen til den nye danske bankløsning, Lunar Way, kan nu downloades i Play-butikken, men det er fortsat kun for dem, der har sikret en sig plads.

Den nye bankløsning Lunar Way, som tager konkurrencen op med de store, etablerede banker, giver nu alle brugere adgang til Android-appen i Play-butikken. Det et sket cirka tre uger, efter virksomheden først gjorde det muligt for iPhone-brugere at downloade appen til iOS.

Lunar Way til Android er stadig i et ret tidligt stadie, hvor appen fortsat er i version 1.0 og endnu mangler flere af de smarte funktioner, der vises frem på hjemmesiden. Derfor har appen af gode grunde også kørt som en helt lukket betaudgivelse i Play-butikken, hvor en lille skare af brugere fik lov til at teste Lunar Way til Android - men ikke længere.

Læs også: Danske Lunar Way vil nytænke bankoplevelsen på din mobil

Nu kan alle Android-brugere frit downloade Lunar Way i Google Play via dette link, hvor det altså fortsat fungerer som en lukket betaudgivelse, men hvor alle i teorien downloade den. Inden for en måneds tid skulle den endelige udgivelse af appen ske i Play-butikken, oplyser Lunar Way til Mobilsiden.

Lige som da iOS-appen blev udgivet i App Store, skal du fortsat sikre dig en plads på hjemmesiden ved at skrive din e-mail-adresse op på en venteliste - ellers kan du ikke blive kunde.

Lunar Way har trukket overskrifter hen over de foregående måneder, da det er en relativ ny teknologivirksomhed med erfarne udviklere i spidsen og økonomisk støtte fra SEED Capital, der vil nytænke måden, som forbrugerne laver ”banking” på - altså administrerer sine bankkonti. Her er ingen fysiske filialer at stå i lang kø i. Der er heller ingen netbank på computeren. Idéen er derimod, at alt kan klares på farten direkte med den smarte app.

Læs også: Lunar Way - den nye bankapp - er nu i App Store til iOS

Man kan dermed sige, at den traditionelle netbank fra pc'en kendt fra øvrige banker fyldt med alle tænkelige funktioner flyttes over til smartphonen i form af en app, men der er fortsat et stykke vej endnu, før Lunar Way er klar i sin færdige form.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies