Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   BBM: 40 millioner registrerede Android og iOS brugere på 60 dage

BBM: 40 millioner registrerede Android og iOS brugere på 60 dage

BlackBerry er håbefulde ved BBM, men det er stadigvæk en lille spiller i forhold til konkurrenter som WhatsApp.

Selv om det økonomisk går rigtig skidt for BlackBerry i øjeblikket, så ser det ud til at gå lidt bedre for deres besked applikation BlackBerry Messenger.
I en nyhed skriver de at der er kommet over 40 millioner nyligt registrerede brugere fra Android/iOS de sidste 60 dage, de nævner dog ikke noget om de aktive brugere, blot registrerede.

Desuden nævnes der at der er lavet over 250.000 BBM kanaler siden BBM Channels blev lanceret.

Det lyder ganske pænt, men antallet af brugere er stadigvæk småting i forhold til konkurrerende produkter. WhatsApp har eksempelvis for nyligt rapporteret at de har fået 100 millioner brugere på bare fire måneder, med et totalt antal aktive brugere på 400 millioner.

Kilde: Intomobile

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies