Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Beats lancerer endnu en musikstreaming tjeneste

Beats lancerer endnu en musikstreaming tjeneste

Vi kender deres logo fra hovedtelefoner, men nu vil Beats også lancere musikstreaming.

Beats Electronics, hvis logo mange kender fra smarte hovedtelefoner, gør nu klar til at lancere en musiktjeneste, der via streaming skal levere musik på abonnementsbasis - helt som vi kender det fra Spotify, Wimp, Deezer, Xbox Music og mange andre.

Hovedpersonerne bag selskabet, Jimmy Iovine og Dr. Dre, lancerer deres tjeneste i USA den 21. januar, men planen er helt klart at udvide markedet herefter.

På hjemmesiden for BeatsMusic kan man tilmelde sig en mailservice, så man får direkte besked, når tjenesten starter op i andre lande.

Umiddelbart ser det ikke ud til, at Beats Music kommer til at skille sig ud fra de øvrige tjenster på markedet. Konceptet er 10 dollars, 20 millioner numret, adgang til playlister, afspil på PC, mobil og tablet, helt på linje med for eksempel Spotify.

Kilde: BeatsMusic

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies