Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Bedre tale og internetdækning i togene er forsinket

Bedre tale og internetdækning i togene er forsinket

DSB erkender: Tidligere aftale mellem teleselskaberne, TDC og DSB om bedre dækning bliver ikke en realitet i 2012.

Tilbage i maj måned i år blev det annonceret at man, efter samråd med socialdemokraternes it-ordfører Trine Bramsen, ville gå i gang med at forbedre både den mobile taleoplevelse i DSB’s tog, samt internet-forbindelsen som TDC står for.

- Gratis internet i togene i 2012 en realitet

Derudover ville det blive muligt at tilbyde gratis internet i flere af togsættene for landets passagerer, hvilket Trine Bramsen dengang roste DSB for at tilbyde.

Status i december 2012 er dog aktuelt en helt anden.

Internet-forbindelserne er ikke blevet bedre, kunderne har ikke gratis internet, og der er stadig huller i dækningen for de danske mobil-brugere, der rejser med DSB.

DSB: Det er TDC’s skyld

Hos DSB er man gået til erkendelse, men forklarer at problemet slet ikke ligger hos dem, men hos samarbejdspartneren TDC.

- ”Vi har nogle performanceproblemer, hvor der ikke er kapacitet nok til alle i toget, men vi er i gang med at få testet nogle nye modemmer, der gerne skulle forbedre det," siger Niklas Marschall, salg- og marketingsdirektør i DSB til Ingeniøren.dk.

Ydermere forklarer han at problemet ligger hos TDC der skulle have leveret noget udstyr til at forbedre Wi-Fi løsningen, men dette er tilsyneladende ikke sket.

Det er dog ikke kun Wi-Fi forbindelsen i togene der er forsinket, forbedringen af mobildækningen langs togstrækningerne, specielt den store strækning mellem København og Aalborg har stadig problemer, hvilket Niklas Marschall, der er daglig togrejsende kan nikke genkendende til.

Det problem erkender Niklas Marschall dog at DSB er en del af ansvarsbæreren til, og forklarer til Ingeniøren.dk at man arbejder på en løsning.

- ”Der er simpelthen strækninger, hvor du ikke kan komme på. Det betyder, at man hverken kan bruge sin egen dataforbindelse eller tale i telefon. Det er et samarbejde mellem netværksoperatørerne og os, der skal løse det problem,” fortæller Niklas Marschall.

Forbedringer i 2013

Salg- og marketingsdirektøren forklarer dog at der allerede i starten af 2013 gerne skulle kommer løsninger på Wi-Fi problemet i togene.

- ”Hvis de test (modem-test red.) forløber, som vi forventer, så går vi gang med installation i starten af næste år,” siger Niklas Marschall.

For DSB-passagerer er det nu blot, endnu engang, at afvente de, forhåbentligt, kommende forbedringer af dækningen i landets togsæt.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Brian 19-12-2012 13:42:57

Så længe Togene er bygget som Faraday bure, metalkasser der er radiodøde rum, er det jo også ret vanskelig for alle operatører at trænge ind i dem med mobilsignalet. Samtidigt med at tåget bevæger sig hurtigt (hvis man antager at de danske toge kører hurtigt).

0 0
Per Hansen 18-12-2012 17:09:12

Og hvorfor skulle tale og internetdækningen i tog ikke være forsinket?
Det ene skal jo passe til det andet.
Hvor lang tid er IC4-togene forsinket?
Forvent det samme med internet!

0 0
Thomas 18-12-2012 16:42:45

Det var godt nok en skuffelse at høre, at probelmet med bedre internet og dækning generalt ikke er blevet bedere.. Kan også nikke gengendende tilat dæknigen simpelhen er for dårlig på mange strækninger, men man kan da kun håbe det bliver bedre i 2013.

0 0

Om brug af cookies