Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Begrænset synkronisering imellem Mac og WP7

Begrænset synkronisering imellem Mac og WP7

Windows Phone 7-telefoner begynder så småt at dukke op, men synkroniseringen med Apples Mac-computere lader vente på sig.

Microsoft har hele tiden været en smule tilbageholdende med oplysninger, om Windows Phone 7 vil understøtte direkte synkronisering med Mac-computere.

Nu bekræfter en talskvinde fra Microsoft dog, at de har i sinde at tilbyde synkronisering til Mac-brugere, dog kun af “udvalgt indhold”, som hun forklarer.

En betaversion forventes at være tilgængelig i slutningen af året, men der er ingen informationer om, hvornår vi kan forvente en endelig version, eller hvilket indhold, der kan synkroniseres.

Windows PC’er gør brug af mediestyrings-applikationen Zune, når der skal synkroniseres med Windows Phone 7-enheder, det samme forhold som der er imellem Apples iOS enheder og iTunes.

Microsoft har i forbindelse med Windows Phone 7-lanceringen gjort flittigt brug af strategien med at love yderligere understøttelse på et senere tidspunkt. For eksempel mangler både multitasking, kopiering og indsættelse af tekst, samt Adobe Flash i første udgave af Windows Phone 7.

Læs også:

Mobilsidens første test af en WP7 telefon - LG Optimus 7

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies