Bekræftet: HTC Flyer kan opdateres til Android 3.0

HTC’s kommende tablet Flyer bliver født med Android 2.3 Gingerbread, men får senere Android 3.0 Honeycomb.

Bekræftet: HTC Flyer kan opdateres til Android 3.0

Den seneste uge, har der været en række forskellige meldinger på udenlandske websites, vedrørende Android-versionen på HTC Flyer.

Blandt andet hed det sig, at Flyer ville blive født med Android 3.0.

Overfor Mobilsiden.dk reder HTC’s nordiske direktør Peter Frølund, nu trådene, og dermed forvirringen ud.

– “HTC Flyer får fra salgsstarten Android 2.3.3 Gingerbread, som hidtil annonceret. Senere sender vi en opdatering ud ‘over the air’ der opgraderer Flyer til Android 3.0 Honeycomb,” forklarer Peter Frølund.

Han vil endnu ikke sætte en præcis salgsstart dato på Flyer andet end, at den er planlagt til at komme i andet kvartal 2011. Heller ikke hvornår opdateringen bliver udsendt, ønsker Frølund at kommentere på.

Web-TV: Oplev HTC Flyer tæt på