BeoPlay H2 – Nyt design til ørene fra B&O PLAY

B&O PLAY er klar med nye hørebøffer i form af BeoPlay H2, der finder din pasform og retter sig til

BeoPlay H2 – Nyt design til ørene fra B&O PLAY

Nyeste udspil fra B&O PLAY er et par høretelefoner, der ud over al teknologien som Bang & Olufsen står for, også kan forme sig efter brugeren, så hovedtelefonerne er til at have på uden besvær – BeoPlay H2

De nye hovedtelefoner har en specialudviklet 40mm højtalerenhed og en basport, så musikken får den rette fylde, og der er også tænkt over designet.

Læs også: B&O PLAY BeoPlay A2 – Bomstærk bærbar lyd

Ud over de visuelle aspekter ved BeoPlay H2, så er hovedtelefonerne designet til at følge hovedets pasform, så de føles naturlige at have på. Også når BeoPlay H2 hænger rundt om halsen er designet tænkt til at følge kroppens kurver, så de føles behagelige.

Hovedtelefonerne er lavet i blandt andet lammeskind, og så er hovedbøjlen og kopperne betrukket i stof for at give BeoPlay H2 en mere ‘tøjlignende karakter’, som B&O PLAY selv kalder det.

Læs også: OnePlus og JBL samarbejder om hovedtelefoner

Hovedtelefonerne og musikken i dem kan styres via en fjernbetjening, der er integreret i ledningen, hvor der også er en mikrofon til opkaldene på farten.

Den vejledende pris på BeoPlay H2 er 1499 kroner, og man kan læse mere om hovedtelefonerne på BeoPlay-hjemmesiden.

B O PLAY BeoPlay H2