Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Berlingske lancerer iPhone-applikation

Berlingske lancerer iPhone-applikation

Den store københavnske byguide Alt om København har fået sin egen iPhone-applikation.

Den første iPhone-applikation fra Berlingske Media er klar til download i App Store. Den populære byguide Alt om Købehavn - også kendt som aok.dk - er således blevet lanceret i en speciel version til iPhone.

Applikationen indeholder blandt andet beskrivelser og anmeldelser af caféer, restauranter og andre kulturelle begivenheder.

Ifølge business.dk er den nye applikation blot den første i en række af applikationer, som er på vej til iPhone og iPod Touch fra Berlingske Media.

AOK-applikationen er gratis frem til 15. februar 2010. Herefter vil den koste "et mindre beløb".

Der findes allerede en lignende iPhone-applikation kaldet MitKBH. Det er en genvej til de beskrivelser og anmeldelser af københavnske restauranter, caféer og spillesteder, man finder på mitkbh.dk.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies