Beskyt hjernen mod mobilstråling

Et nyt etui fra Case-Mate til iPhone 4 reducerer strålingen fra telefonen.

Beskyt hjernen mod mobilstråling

Der er bred enighed i forskerkredse om, at mobiler udsender stråling.

Der er dog knap så bred enighed om, hvorvidt denne stråling påvirker hjernens SAR-værdi (Specific Absorption Rate).  

Men hvis du befinder dig i gruppen af mobilbrugere, der frygter, at hjernen smelter, jo mere du taler, er der godt nyt.

Reducerer stråling med 60 procent

Case-Mate har nemlig i samarbejde med Pong lavet et etui til iPhone 4, der skulle reducere de (måske) farlige stråler fra mobilen med op til 60 procent.

‘Bounce’ etuiet omdirigerer eftersigende strålingen fra din telefon i en anden retning, og holder derved dit eget hoved ‘koldt’.

‘Bounce’ koster cirka 220 kroner, og hvis ikke du er bekymret for stråling, så løser etuiet altså også de signal-problemer, der har været med nogle iPhone 4.