Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Bestilling af mad via IP-telefonen på Hvidovre Hospital

Bestilling af mad via IP-telefonen på Hvidovre Hospital

Nu er det slut med hospitalsmad på Hvidovre Hospital, som patienterne ikke bryder sig om. Med et IP-telefonisystem fra NetDesign og TDC Erhverv kan de nu selv bestille, hvad de har lyst til fra et menukort.

Nu er det slut med hospitalsmad på Hvidovre Hospital, som patienterne ikke bryder sig om. Med et IP-telefonisystem fra Netdesign og TDC Erhverv kan de nu selv bestille, hvad de har lyst til fra et menukort.
Nu er det slut med hospitalsmad på Hvidovre Hospital, som patienterne ikke bryder sig om. Med et IP-telefonisystem fra Netdesign og TDC Erhverv kan de nu selv bestille, hvad de har lyst til fra et menukort.

De fleste mennesker, der har prøvet at være indlagt på et hospital, kender den følelse, man kan få i maven, når låget løftes til dagens måltid. Hvis man lige er blevet opereret, er det måske ikke ligefrem duften af stuvet hvidkål, der får appetitten frem. I sådan en situation ville man nok hellere nøjes med et par ganske almindelige madder eller noget salat.

Men på de fleste af landets sygehuse er menuen ikke til diskussion. Alle patienter får typisk serveret det samme måltid på det samme tidspunkt af dagen. Det resulterer ofte i, at patienterne levner en del af maden, som derfor ender direkte i skraldespanden.

Patienterne bestiller fra et menukort

Man skulle umiddelbart mene, at det kunne gøres smartere. Og det kan det faktisk også. På Hvidovre Hospital har man indgået et samarbejde med IP-telefoniselskabet NetDesign og TDC Erhverv. Sammen iværksatte de for halvandet år siden et pilotprojekt, der skulle gøre det muligt for 115 af de 800 patienter på hospitalet selv at bestille deres mad fra et menukort.

I praksis fungerer systemet på den måde, at patienterne afgiver deres bestilling via en IP-telefon, der er opkoblet til en central database. Informationer om bestillingerne lagres i databasen, som personalet har mulighed for at hente oplysninger ud af.

Det smarte nye system tager også højde for, at en patient kan have en sygdom, som betyder, at han ikke må spise noget bestemt mad. Er det tilfældet, kommer det frem på skærmen i køkkenets call-center, når patienten bestiller sit måltid.

Slut med mad til skraldespanden

Umiddelbart lyder IP-systemet fra NetDesign og TDC Erhverv som en dyr og besværlig løsning. Men ifølge chefen for Hvidovre Hospitals restaurantkøkken er der faktisk penge at spare på sigt.

Når patienterne selv får lov at bestemme, hvad de vil spise hvornår, sparer man nemlig alt det mad, som tidligere røg direkte i skraldespanden.

Pilotprojektet på Hvidovre Hospital har været en stor succes – både personale og patienter er glade og tilfredse. Derfor er man nu i gang med at udvide ordningen, så den indbefatter alle 800 sengepladser på hospitalet.

Kilde: Netdesign.dk

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies