Betal for parkeringen med mobilen

En SMS-tjeneste gør det muligt at betale med mobilen når du parkerer bilen. Det er dog ikke gratis.

Betal for parkeringen med mobilen

Det er nu slut med mønter og Dankort når der skal betales for parkeringen på EuroParks betalingspladser i Danmark.

Fremover kan der nemlig betales med mobilen via SMS.

For at benytte muligheden skal man tilmeldes på mobilparkering.dk, men herefter er det blot at sende en SMS med oplysninger om registreringsnummeret på bilen samt pladsens nummer.

Systemet kan sende en SMS til dig, når parkeringen er ved at udløbe – og der kan efterfølgende købes ekstra P-tid fra mobilen.

EuroPark fortæller at der ikke er noget abonnement på tjenesten. Dog koster det 5 kroner plus SMS-takst at starte og forlænge en parking. Derudover betaler man, hvad det normalt koster at holde på den pågældende P-plads.