Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Betaler du også for data du ikke bruger?

Betaler du også for data du ikke bruger?

Teleselskaberne sælger data i pakker, men kun få når loftet på pakkerne. Dermed betales for en masse data, der aldrig bliver brugt.

Mobilabonnementerne indeholder ofte mulighed for tilkøb af datapakker, hvis ikke en stor mængde datatrafik allerede er inkluderet.

Men pakkerne er ofte så store, at forbrugerne aldrig når loftet. I praksis betyder det, at der betales for datatrafik, der ikke bliver anvendt.

Dette bekræftes i Politiken af både TDC og teleanalytiker John Strand.

- "Ifølge mine oplysninger bruger smartphone-kunderne i gennemsnit mellem 80 og 100 megabyte om måneden," siger John Strand.

Så meget er gennemsnittet

TDC indrømmer at næsten ingen rammer loftet på pakkerne, men selskabet ønsker ikke at afsløre yderligere detaljer omkring forbruget.

Politiken har dog regnet på tal fra IT- og Telestyrelsen og fundet frem til, at TDC-kunder med et dataabonnement bruger omkring 100 MB data per måned.

Den mindste datapakke hos TDC har 1 GB data inkluderet, altså ti gange det forbrug, kunderne i gennemsnit har. Hos konkurrenten 3 er tallet 235 MB data pr. måned.

Analysevirksomheden Wilke lavede i august 2011 en datakørsel for Mobilsiden.dk, på netop danskernes dataforbrug. Her viste tallene, at 81 procent af smartphone-brugerne, havde et månedligt forbrug på under 500 MB.

Læs også:
- Så stor skal din datapakke være

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Per 13-09-2011 12:13:06

Betaler John G. Pedersen for data han ikke bruger?

0 0
Carsten 13-09-2011 18:32:00

Betaler Per for data han ikke bruger?

0 0
Per 14-09-2011 10:28:46

Betaler Carsten for data han ikke bruger?

0 0
Kim 14-09-2011 14:19:06

Hvem betaler for den data jeg bruger på at læse jeres kommentarer, og være nødt til at besvare dem med et lige så ligegyldigt indlæg?

0 0
Jesper Hyche Sørensen 13-09-2011 12:04:06

Telenor nedsætter hastigheden til 256/256 ifølge deres egen hjemmeside.
Generelt gælder det jo for alle pakker, at hvis de ikke bruges 100% får selskaberne en større margin på deres fortjeneste, afhængig af hvordan selskaberne handler med de fire netværksudbydere. Det er altså ikke sikkert at det er jeres selskab der stryger fortjenesten, men i stedet Telenor, TDC, Telia eller 3.
Der findes jo App's der i dag kan måle forbruget og holde dette op imod priserne. Selv repræsenterer jeg Mobileaks til Android, hvor brugeren kan få beregnet det mest optimale abonnement på baggrund af ens forbrug.

0 0
hotpop 13-09-2011 14:06:02

256/256 er også langt nok til de fleste ting, så skulle man nå loftet overlever man nok også det.

0 0
Cebastian 13-09-2011 11:20:48

Jeg smider nemt 10-15 Gb væk i min datapakke om måneden, ofte en del mere. Mest fordi jeg bruger WiMP, men også fordi jeg ofte bruger min mobils internet til min bærbar; hvis ikke jeg synes kollegiet og skolen net er nok. - Og hvis jeg generelt sidder et sjovt sted uden adgang til wifi :)Jeg får 25 Gb/md., efter det nedsætter de min hastighed. Det er dog ikke sket endnu :D Nogen der ved hvor meget de nedsætter det? Bruger Telenor.

0 0
hotpop 13-09-2011 13:38:19

Har man WiMP er datatrafik med i pakken, så den trafik skal du lige trække fra!

0 0
Cebastian 13-09-2011 13:57:10

Skidt pyt, det fangede jeg lige i Telenors hjemmeside.. Hmm, så er det vel til overvejelse om man egentlig har brug for ubegrænset data ... :D oh well, man lærer da noget nyt hver dag :)

0 0
hotpop 13-09-2011 14:04:58

Det skal selvfølgelig forstås på en måde, at det er datatrafikken genereret af Wimp, der er inkluderet :)
(Men den havde du nok fanget ;))

0 0
Cebastian 13-09-2011 15:32:05

Det fangede jeg godt, mange tak! :) Meget fornuftigt at det er kommet op, nu begynder jeg seriøst at overveje hvilket abb. jeg har brug for. 3 Gb ville jo egentlig nok kunne dække mit forbrug, og det ville give mig en besparelse på 120 kr. :) .. 170 kr. hvis jeg skifter til TDC og bruger Play i stedet for WiMP .. :) God info at få, når man nu skal til at investere i en ny smartphone og kan få tilpasset mit abb. til mit forbrug :) Overvejelse sat i gang (;

0 0
hotpop 13-09-2011 17:50:18

De 50 kr. er værd at betale ekstra for blot for at beholde Wimp.

Har haft adgang til begge, og selv om jeg havde TDC Web (altså adgang til Play via PC + Fast Track = på mobil) så var det Wimp der kørte når der skulle høres musik.

0 0
Cebastian 13-09-2011 19:20:23

Super, jeg snusede også lidt rundt omkring. filformatet i WiMP er også bedre, og i højere bitrate. Så jeg holder mig hos Telenor jeg laver bare lidt om i abb. når jeg køber en ny mobil :)

0 0
Cebastian 13-09-2011 13:51:54

Kilde? Det gad jeg godt se :)

0 0
Naggie21 13-09-2011 11:00:35

Jeg har 3 Voice10. 10 timers tale, 10GB data, fri sms/mms og fri på 3. Jeg bruger måske en halv times tale hvis jeg er heldig. Til gengæld bruger jeg mellem 5 og 7GB data. Og det alene af den grund at jeg bruger Google Music Beta.

0 0
hotpop 13-09-2011 13:37:11

Sikkert...
"We're sorry. Music Beta is currently only available in the United States"

0 0
Anders 13-09-2011 15:05:26

det er meget nemt at bruge google music, også selvom man er i Danmark. Du kan f.eks. bruge http://www.hidemyass.com

0 0
Paw Sandayo 13-09-2011 10:45:03

jeg har onefone hvor jeg har 5 timer og 500 mb, og bliver nødtil at have noget de kalder for data tappen da jeg ofte bruger mere, men hvad har i enlig gang i? det er jo ik derfor pakkerne er lavet, de er jo ik lavet for at snyde med data osv, de er jo lavet sådan at du kan bruge din mobil uden du skal være bange for du får en kæmpe regning, før der betalte man jo hvad man brugte og jeg lå laaaangt over 300 kr. nu har jeg en pakke der koster 150 + 25 hvis jeg bruger mere ind det data jeg har, så pakke løsningerne er til for du kan bruge din mobil som du vil, og heller have for meget data tilbage ind for lidt, alt andet er da helt hen i vejret


Paw

0 0
labodilsen 13-09-2011 09:33:38


TDC-kunder med et dataabonnement bruger omkring 100 MB data per måned
...
10 GB data inkluderet, altså ti gange det forbrug, kunderne i gennemsnit har.


10 * 100 MB = 1000 MB = ca. 1 GB. ???

0 0
Mobilsiden.dk 13-09-2011 10:23:12

Ups! Der var lige kommet et "0" for meget med. Det er nu rettet.

0 0
Rena 13-09-2011 09:49:48

En computer regner 1024MB som 1 GB, men producenter af ram regner 1000MB som 1 GB.

1 GB mobil data = 1000 MB

0 0
Peter 13-09-2011 10:46:39

Tror du overser at der vist er en faktor 10 fejl :)

0 0

Om brug af cookies