Betalingsmulighed gemt i Facebook Messenger

Gemt i koderne bag Facebooks Messenger-app ligger muligheden for at sende penge - den er bare ikke aktiv endnu

Betalingsmulighed gemt i Facebook Messenger

Det er et halvt år siden, vi kunne fortælle, at Facebook var på tærsklen til at blive godkendt til at sende penge over nettet. Siden da har der været lidt stille på den front, men det ser ud til, Facebook bare venter på det rette tidspunkt.

Læs også: Facebook vil også have en bid af sundhedskagen

En studerende i computervidenskab ved det anerkendte Stanford University i Californien har nemlig fundet noget kode gemt i Facebook Messenger. Og den kode gør det muligt at sende penge til sine venner.

Læs også: Facebook Messenger i strid modvind

Man kan tilføje et kreditkort til sin samtale og overføre penge på den måde. Tilsyneladende ikke meget sværere end at sende et billede.

Profit vs. udbredelse

Facebook kom under kraftig beskydning, da de fjernede Messenger-delen fra deres hoved-app, og måske skal dette ses som et led i at gøre den mere udbredt og accepteret. Det kan dog også være en ny måde for Facebook at øge indtjeningen.

Læs også: Facebook på arbejdet koster milliarder

Den, der sandsynligvis står med den beslutning, er David Marcus, som er chef for Messenger hos Facebook. Han var et lidt besynderligt valg, da han kom til firmaet, fordi han kom fra PayPal. Det skifte giver nu lidt mere mening.

Læs også: Swipp til angreb på Mobilepay og dankort

Der er endnu ikke nogen forlydender om, hvornår penge-delen bliver integreret i Facebook Messenger, men måske står MobilePay og Swipp over for en ny konkurrent inden længe.