Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Billeder: Nye billeder af Symbian^4

Billeder: Nye billeder af Symbian^4

Der har gennem længere tid floreret lidt billeder rundt på internettet af styresystemet Symbian^4, men med de nye billeder ligner det brugerfladen endnu engang er ændret. Se billederne her.

En ny række billeder af Symbian^4 viser, at brugerfladen er blevet ændret lidt igen. Det er specielt toppen af skærmbilledet, hvor der nu er kommet en smal bar øverst, der indikerer signalstyrken, klokken og batteritilstanden.

Under denne bar er der en drop-down-menu, der udfra billederne at dømme giver en hurtig genvej til de ofte brugte funktioner. I højre side ses genvejen til programmerne.

Symbian^4 er stadig under udvikling, og der kan ske en del ændringer endnu inden den lanceres. Men er disse en del af den endelige udgave af Symbian^4, så virker det, som om de har kigget lidt til hvordan konkurrenterne gør.

Symbian^4 på markedet

De første mobiltelefoner med Symbian^4 forventes at komme på markedet i andet kvartal 2011, og man forventer, det er Nokia, der kommer med den første mobiltelefon med det nye Symbian styresystem.

De nye billeder stammer fra Symbians udvikler wiki. Billederne er dog blevet fjernet fra denne side igen.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Morten 25-10-2010 14:35:43

kæft man.. må da sige at nokia n8 bliver mere og mere interessant nu hvor rygterne taler at nokia n8 også får update til symbian^4
jeg tror sgu jeg for første gang i 3år skal ha mig en nokia igen ;)

0 0

Om brug af cookies