Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Billig iPhone-model bekræftet af website

Billig iPhone-model bekræftet af website

Apple taber markedsandele til de billige Android-telefoner, derfor har rygterne længe gået på en billigere iPhone. Det skulle nu være bekræftet.

Apples iPhone taber markedsandele til de billige Android-telefoner, og rygterne om et modtræk fra Apple har længe floreret. Ifølge Etrade Supply, så skulle de nu have fået bekræftet at billigere iPhone-modeller er på vej. Det skriver amobil.no.

 - Væksten ligger i billig smartphones

Etrade Supply hævder også, at der ikke kun er tale om en billig model, men flere billige iPhone-modeller. Tidligere har de også været tidligt ude med nyheder omkring blandt andet BlackBerry Z10.

I januar måned var Apples Phil Schiller dog ude, at afvise rygterne om en iPhone til lavpris, men inden lanceringen af iPad Mini afviste de også kategorisk rygter om en iPad på 7 tommer.

Mobilsiden.dk følger Apples årlige udvikler konference WWDC i perioden 10. til 14. juni.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Raikkonen1974 08-05-2013 16:25:57

Det er sgu snart trættende at se den ene artikkel efter den anden rundt om på nettet, der siger nu kommer der det og det og det fra Apple.

Og lad det være sagt der er INGEN der ved noget som helst ud over Apple!

"Apple taber markedsandel til de billige Android telefoner"
Har Apple nogensinde ville ind på det marked? NEJ!
Apple laver produkter der er kvalitet, og testet ned til den mindste detalje, deres image er et produkt/produkter i high end klassen, og det vil totalt skade dem, og alt hvad de står for, hvis de producerer en lavpris Iphone, plus så har de sat prisen merkant ned på de ældre Iphones og de sælger jo som varmt brød stadig, så det giver ingen mening at lave en lavpris Iphone, når forbrugere nu kan få gamle Iphones der er kvalitet, billigt

Desuden er det jo kommet fra både Phill Schiller og Tim Cook at der ikke kommer en lavpris Iphone....

Så Nej jeg tror sgu 100% på der ikke kommer en billig Iphone :-)

0 0
Riboe 09-05-2013 16:40:23

Lad os tage det fra en ende af, fordi der er så meget galt med dit indlæg, at det er til at grine af.

Angående det at Apple taber markedsandele til de billige Androids:
At Apple ikke har villet ind på det område, ændrer ikke på det faktum at de folk der ville have købt en iPhone, hellere køber en billigere Android telefon.

"Apple laver produkter der er kvalitet, og testet ned til den mindste detalje[...]"
Sjældent har jeg hørt noget så dumt. Måske var det sådan engang, men ikke mere. Jeg burde ikke behøve at minde dig om diverse antenneproblemer, sikkerhedsproblemer, mm.

Så siger du også at de gamle / billige iPhones sælger som varmt brød.
Jeg er ikke helt sikker på om du med vilje skyder dig selv i foden eller ej...
For det første så er det jo bare noget du siger, men lad os antage at du har ret.
Folk er altså villige til at betale en god sjat penge for noget gammelt skrammel, sammenlignet med nyere telefoner. Forestil dig så hvor mange der er villige til at betale for nye, prisvenlige modeller, der sikkert kan mere end en 2-4 år gammel iPhone.

At du lige slutter af med at sige at Phill Schiller og Tim Cook benægter en billig iPhone, det er sgu bare fantastisk. :-)

Prøv at kigge på nogle gamle artikler eller bare tænk tilbage... Hvor mange gange har Apple (eller andre firmaer, for den sags skyld) ikke benægtet at de nogensinde ville lave en bestemt telefon eller tablet eller lign., for derefter at komme ud med en kort tid efter?

Tak for det gode grin. Det er lige det man trænger til efter en tur på hospitalet. :-)

0 0
Rene 11-05-2013 16:01:39

Så er Apple-hateboys på krigsstien.....

0 0
Tommy 08-05-2013 12:12:15

dette vil helt klart give en masse penge i kassen, men Apples image vil få et gevaldigt knæk og på et uheldigt tidspunkt med en knap så velmodtaget i5 (reperationer, software bugs etc).

Det er lidt underligt de ikke bare vælger at blive et nichepræget-produkt igen, som de var en gang.

Når de begynder at sælge billige iphones vil det ikke kun påvirke iphones' image, men hele deres produktportefølje. Der var jo en årsag til at de stoppede produktionen af deres "billige" plastik macbooks - det skadede deres brand, så nu sælger de kun air og pro.

Jeg vil se det før jeg tror det!

0 0

Om brug af cookies