Billig modemobil fra Samsung (Opt. 12.41)

Modemobiler behøves ikke være dyre. Rygter fortæller, at Samsungs nye Armani-mobil vil koste omkring 2.500 kroner.

Billig modemobil fra Samsung (Opt. 12.41)

Søndagaften præsenterede Samsung en ny modetelefon med design af Emporio Armani. Telefonen hedder M75500 Night Effect, og er Samsungs anden Armani-telefon – den første var dog designet af Giorgio Armani.

Night Effect har 2,2 tommer OLED-farveskærm, 3,2 megapixels kamera, 120mb intern hukommelse, mulighed for microSD, samt Turbo 3G. Rygter fortæller samtidig, at telefonens kendetegn bliver startprisen på omkring 2.500 kroner – hvilket er betydeligt billigere end andre modetelefoner.

LG’s Prada-mobil(er), Motorolas V3 Dolche Gabbana og Samsungs egen Giorgio Armani-telefon startede alle i en betydeligt højere prisklasse, men Samsung mener åbenbart modemobiler skal være til alle.

Prisen kan også hænge sammen med, at Armanis Emporio-kollektion er billigere end Giorgio-kollektionen.

Opdatering: Samsung har netop bekræftet, at Night Effect vil komme i de danske butikker i november. Startprisen vil være 2.850 kroner uden eventuelle tillæg.