Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Billigere mobildata i udlandet - om nogle år

Billigere mobildata i udlandet - om nogle år

EU vil presse prisen på at tjekke mail og gå på nettet fra mobilen ned. Men der går nogle år.

Når vi rejser på ferie om tre år, skal prisen for at gå på nettet fra mobilen, være en fjerdedel af, hvad den er i dag. Det mener EU ifølge Berlingske.

Stramningerne fra EU-Kommissionen starter til næste år med, at loftet på én megabyte data vil være omkring syv kroner, mod op til 20 kroner i dag.

Prisen skulle så fremadrettet falde gradvist til godt 3,50 pr. megabyte i 2014.

Derudover skal det være muligt for forbrugerne, at have ét teleselskabet i hjemlandet og et andet i udlandet - vel at mærke på samme SIM-kort.

Ekspert advarer mod prisloft

Selvom EUs stramninger overfor dataprisen når man er i udlandet lyder godt, for dem som rejser meget, er det ikke nødvendigvis en god idé, at regulere roamingpriserne.

- "Operatørerne vil nok lægge sig så meget op af maxpriserne som muligt, som vi så det i forhold til reguleringen af taletiden," lyder advarslen fra teleanalytiker John Strand, Strand Consult til DR Nyheder.

Han peger på, at der allerede er selskaber, som konkurrerer på dataroaming. Som Telia, der har et roamingprodukt på tværs af Norden og de Baltiske lande - og 3 som ikke har roaming mellem Danmark og Sverige.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies