Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Billigere OnePlus One Lite lækket på billede

Billigere OnePlus One Lite lækket på billede

En ny smartphone fra den kinesiske producent, OnePlus, som meget vel kan offentliggøres i dag, dukker op på et billede.

Det er ingen hemmelighed, at OnePlus-firmaet har to nye smartphones undervejs, men det kinesiske firma har dog formået at holde oplysningerne ganske tæt på kroppen - indtil i dag, hvor et billede dukker op på internettet.

Læs også: OnePlus inviterer til annoncering i morgen

Det er en ny og billigere udgave af OnePlus One, der ifølge rygterne snart ser dagens lys og som ifølge droidpile.com vil bære navnet OnePlus One Lite.

Billedet af denne Lite-udgave er lækket af et hold, der går under navnet Ubuntu Leakster. De har før ramt rigtigt med en lang række kinesiske produkter, hvilket forstærker ægtheden af rygtet og billedet.

Designet på telefonen afviger ikke synderligt fra det, du allerede kender fra OnePlus One. Kameraet er rykket en anelse ned, mens der kun er en enkelt LED-blitz at finde frem for de to i OnePlus One. Der er umiddelbart intet OnePlus-logo at finde på bagsiden af Lite-udgaven, ligesom det også er en hvid variant, der fremgår på billedet. Der skulle være samme tekstur på bagsiden at finde, hvilket må betyde, at en Sandstone Black-variant også er i vente.

Denne invitation udsendte OnePlus for to dage siden.
Denne invitation udsendte OnePlus for to dage siden.

Det lækkede billede kommer oven på en invitation, som OnePlus udsendte lørdag den 18. april. Her bedes folk sætte kryds i kalenderen i dag den 20. april og spørger samtidig, om der er nogle, der kan gætte, hvad der vil ske.

Det er dog ikke kun OnePlus One Lite, du kan vente fra OnePlus. Den samme kilde fra DroidPile, som har kendskab til OnePlus' planer, fortæller, at det kinesiske firma også vil løfte sløret for OnePlus Two i dag.

Læs også: OnePlus 2 + Oneplus Mini på vej

Taget OnePlus' tradition for at hype enhver lejlighed i betragtning kan det være fornuftigt ikke at sætte forventningerne for højt op til dagens afsløring af, hvad der er hypet for de seneste to dage.

Tager man eksempelvis et kig på optakten til afsløringen af OnePlus' lille drone, der var et mindre sideprojekt, var der teasere en hel uge op til offentliggørelsen. Det vil derfor ikke ligne OnePlus at hype en eventuel OnePlus One Lite og endda den næste OnePlus Two i kun to dage.

De mange spekulationer om, hvad der vil ske, er i hvert fald snart ovre, da det i løbet af dagen vil vise sig, hvad OnePlus har i vente.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies