Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Bing Translator - alternativ oversættelse til din Windows Phone

Bing Translator - alternativ oversættelse til din Windows Phone

Du kender sikker Google Translate, den har nu fået en seriøs konkurrent. Bing Translate til Windows Phone er ude nu.

Bing Translator
Bing Translator

Bing Translator har fungeret over længere tid til ens computerbrowser, og nu udvider Bing med en applikation til Windows Phone platformen.

For at finde applikationen i Windows Marketplace, skal der søges efter Translator. Translator tilbyder både online og offline oversættelse. Er man online, kan applikationen oversætte almindelig tekst, tekst fra billeder taget med kameraet og tale.

Almindelig tekst kan oversættes på tværs af over 30 sprog.

Det smarte i applikationen er dog offline delen, hvor det er muligt at hente sprogpakker ned på telefonen, og oversætte mens mobilen ikke er på et netværk.

Dette er smart til brug i udlandet, dog er der på nuværende tidspunkt kun understøttelse for kinesisk, fransk, tysk, spansk og italiensk der kan oversættes til engelsk.

Også talefunktionen fungerer ganske godt, vi testede en oversættelse fra engelsk tale til spansk, og det virkede upåklageligt. Oversættelsen kan endda læses højt af telefonen (testet på en Lumia 800).

Sammen med den nye applikation har teamet bag den, lavet en video der viser hvad Bing Translator kan udrette. Se den herunder:

Applikationen kan gratis hentes til Windows Phone mobiler igennem Windows Marketplace.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Mikkel E Nielsen 23-04-2012 10:15:45

Har lige set den til WP. Men fås den ikke også til Android ?????????

0 0
Alfix 22-04-2012 09:49:50

vil saa lige paapege at Bing Vision der er integreret i Windows Phone kan oversaette alt text i alle sprog. Bruger det enormt meget til udenlandske madvarer, flyers og skilte.

Fordelen ved app'en over Vision er blot at den understoetter tale. Og det ved jeg ikke helt hvor spaendende det er. Men sejt er det da.

0 0

Om brug af cookies