Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   BlackBerry 10 runder 100.000 apps i næste måned

BlackBerry 10 runder 100.000 apps i næste måned

Det nye BlackBerry 10-mobilstyresystem har fået en god start, lyder det fra firmaets marketingchef, som lover minimum 100.000 apps til rådighed for brugerne i april.

For syv uger siden lancerede BlackBerry to nye smartphones og et nyt mobilstyresystem - det såkaldte BlackBerry 10.

Interessen for den nye BlackBerry-strategi har været stor. I hvert fald app-udviklerne.

Det fortæller BlackBerrys marketingsdirektør Frank Boulben til MobileWorldLive.com.

- "Ved lanceringen havde vi over 70.000 applikationer, og i næste måned vil vi nå milepælen 100.000," siger Frank Boulben.

Ifølge marketingsdirektøren har BlackBerry oplevet "stigende momentum" hos udviklerne.

- "Når de ser modtagelsen af denne platform, vil de gerne udvikle flere BlackBerry-tilpassede apps og få fuldt udbytte af brugerfladen," tilføjer Frank Boulben.

Han fortæller ligeledes, at firmaet brugte to år på at opbygge det nye styresystem fra bunden.

Du kan se hele interviewet ved at klikke her.

Læs også:
- Kom tæt på Blackberry Z10
- BlackBerry Z10 til Danmark - se prisen her
- Video: BlackBerry Z10 vs Nokia Lumia 920

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies