Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   BlackBerry bekræfter den firkantede telefon ‘Passport’

BlackBerry bekræfter den firkantede telefon ‘Passport’

Den gik tidligere under navnet Windermere, nu er den nye BlackBerry telefon bekræftet til lancering i september.

Den nyligt lækkede, noget sjovt udseende telefon med kaldenavn Windermere, er nu endeligt blevet bekræftet af BlackBerry som kalder den “Passport” og desuden fortæller at den kommer til september ved en begivenhed i London.

Navnet ‘Passport’ har den fået på baggrund af dimensionerne der kan minde meget om et pas, den har en skærm på 4,5 tommer med en opløsning på 1440x1440 pixels. Den vil være 8 centimeter bred, hvilket altså er en anelse mere end Samsung Galaxy Note 3.

Som tidligere rapporteret, vil den have et fysisk keyboard i bunden af telefonen der nu er reduceret til tre rækker med knapper. De andre rygtede specifikationer er som følger, telefonen får 3 GB RAM, en Adreno 330 GPU, Snapdragon MSM8974 processor og et batteri med kapacitet på 3.450 mAh.

Passport telefonen blev vist sammen med to andre telefoner ved navn Z3 og Classic.

Økonomisk fremgang for BlackBerry

Der var desuden andre gode nyheder for BlackBerry, de har tabt væsentligt færre penge i de sidste tre måneder end man havde forventet, hvilket nu har resulteret i at deres aktier er steget 12 procent.

“Vi er meget tæt på at tjene penge, eller i det mindste løbe rundt, selv på vores hardware. Vi er der ikke helt endnu, men det er tæt på” fortalte Chen der altså har været bedre end forventet til at få styr på udgifterne og styre BlackBerry i den rigtige retning.

Kilde: TechRadar

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies