Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Blackberry er i gang med at bygge egen kiste

Blackberry er i gang med at bygge egen kiste

Blackberry har længe været i problemer, men nu gør de ondt værre ved at stoppe et samarbejde med en vigtig partner

Husker du BlackBerry? De var store i start 00’erne, især i USA hvor BlackBerry havde godt fat i de amerikanske business folk. De eneste, der kunne true BlackBerry, var Nokia, som dog ikke havde det store held med USA.

Tiderne er skiftet, og nu døjer BlackBerry med mange røde tal. BlackBerry topper ikke just salgslisterne, og nu gør de ondt værre ved ikke at forlænge et samarbejde med en meget vigtig partner. Det er kommet frem, at BlackBerry har valgt ikke at forny deres kontrakt med teleudbyderen T-Mobile. T-Mobile er en af de fire største operatører i USA, og derfor en af de allervigtigste partnere.

Læs også: BlackBerry direktør villig til at droppe smartphones

Det er dog ikke helt tilfældigt, at  BlackBerry har valgt ikke at fortsætte med T-Mobile. T-Mobile startede nemlig en kampagne i sidste måned, der mere eller mindre opfordrer deres businesskunder med BlackBerry smartphones til at skifte den ud med Apples iPhone.

BlackBerry forsøgte sig dog med en modkampagne, som ville give en rabat på USD 200, cirka 1000 danske kroner, for folk som ville opgradere deres gamle BlackBerry featurephones. T-Mobile forventede, at kunder, der ville benytte sig af dette tilbud, ville opgradere til BlackBerry smartphones. Men salgstallene afslører, at de fleste af kunderne opgraderede til Android smartphones.

Behøver vi sige BlackBerrys ledelse var en sure? Så derfor besluttede BlackBerry at stoppe samarbejdet, men det virker som et søm i egen kiste.

Var det den rigtige beslutning for BlackBerry?

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies