BlackBerry: Tving applikationer til bredere kompatibilitet

John Chen mener at der på lige fod med net neutralitet, skal lovgives om ikke at apps ikke skal diskriminere på baggrund af styresystem.

BlackBerry: Tving applikationer til bredere kompatibilitet

BlackBerry med direktør John Chen i spidsen kæmper fortsat en brav kamp om at vende tilbage til det smartphone marked hvor de engang trivedes. I et forsøg på at sætte fokus på BlackBerrys eget styresystem og den mangel på applikationer som BlackBerry-brugere kan opleve grundet den manglende udbredelse, har Chen skrevet et åbent brev til den amerikanske regering med et noget interessant forslag.

Han mener at der i et forslag om net neutralitet, skal være et afsnit om app neutralitet. Alle brugere vil have mulighed for at tilgå de applikationer som de har lyst til, og udviklere/indholdsudbydere må ikke diskriminere på baggrund af en kundes operativsystem.

Chen refererer til BlackBerrys egen Messenger applikation som er tilgængelig på Android og iOS, hvilket han mener er et udtryk for neutralitet. I samme åndedrag hives Netflix ind som eksempel, de har en stor aktie i, at internetudbydere ikke diskriminerer trafik – men omvendt mener han at det er diskriminerende at de ikke har en BlackBerry applikation idet Android og iOS kunder har adgang til væsentligt mere indhold.

Der skal lovgives om app-udgivelser

Chen konkluderer at “neutralitet skal være påbudt på applikations- og indholdsniveau hvis vi virkelig ønsker et frit, åbent og ikke-diskriminerende internet.”

Essentielt beder han den amerikanske stat, om at gøre det lovpligtigt, at applikationer skal udbredes på tværs af alle styresystemer, BB10 og Windows Phone såvel som Android og iOS.

Hvis ikke app-udviklerne selv kan eller vil stå for at lancere deres applikationer på alle platforme, skal det altså være muligt at de pågældende services åbnes så tredjeparts-udviklere uden større problemer kan hjælpe med udbredelsen.

Der er ikke meget der tyder på at Chen får sit ønske opfyldt, men ikke desto mindre har han en ganske valid pointe.
Bliver et økosystem stort nok, er det en ganske legitim forretningsmodel at låse andre ude, og selv om Chens udmelding kan tolkes som en desperat handling fra et firma i problemer, så kan det også tolkes som et forsøg på at skabe en debat omkring den åbenhed (eller mangel på samme) som eksisterer.

Nye applikationer får måske, måske ikke success, bliver de store og bredt accepteret som Netflix, får det på sigt en indflydelse på hvor mange ressourcer der skal bruges for at servicere det stigende antal brugere – på dette tidspunkt har selskabet en kundebase der gør, at de kan tage nødvendige forholdsregler, dette er ikke tilfældet når der tales om app-neutralitet. Nogle økosystemer er ude i kulden i det øjeblik en applikation lanceres, med lille chance for at det omstødes senere.

Nogle vil argumentere for, at det er et spørgsmål om udbud og efterspørgsel, hvis BlackBerry var populært ville Netflix nok også have en applikation, men omvendt kunne det jo være herligt hvis vi bevægede os mod en fremtid hvor ikke alting var dikteret af størrelsen og populariteten, men i stedet for fokuserede på åbenhed og udbredelse af teknik og teknologier og efterfølgende selv kunne bestemme om vi ville bruge Netflix på BlackBerry eller Android.

Kilde: PC World