BlackBerrys BBM applikationsside blev offentliggjort ved en fejl

BlackBerry Messenger kommer nok snart til iPhone og Android, en download side blev offentliggjort ved en fejl og hurtigt fjernet.

BlackBerrys BBM applikationsside blev offentliggjort ved en fejl

Forleden aften lavede BlackBerrys web-folk en mindre fejl da de ved en fejl offentliggjorde en side der promoverede BlackBerry Messenger til Android og iPhone med links til gratis download.

Siden blev hurtigt fjernet, men lever selvfølgelig videre igennem screenshots.

Det er ikke meget der kan konkluderes, men BBM bliver formentligt offentliggjort samtidig til både Android og iOS og det er tilsyneladende gratis.

Siden nævnte også BBM Voice og BBM Video samt et værktøj til at dele sit skærmbillede vil dukke op som features senere på året.