Blocks Smartwatch kommer til at køre Android Lollipop

Blocks, det modulopbyggede smartwatch er på vej, men har fravalgt Android Wear til fordel for Android Lollipop.

Blocks Smartwatch kommer til at køre Android Lollipop

Den engelske startup virksomhed Blocks Wearables er i gang med at lave et modulopbygget smartwatch, et projekt der oprindeligt var inspireret af Googles Project Ara. De har nu meddelt, at uret kommer til at køre en modificeret version af Android Lollipop og dermed ikke gøre brug af Google Wear platformen.

Læs også: Blocks er et modulopbygget smartwatch, se en teaser her

De har desuden oplyst, at Qualcomm skal levere processorkraften til uret i form af Snapdragon 400 og tilstødende moduler vil benytte ARM processorer som bruger ganske lidt strøm.

Ideen bag uret, er at gøre det muligt for kunden at udvide funktionalitet med remmen som essentielt er en samling af moduler, det kunne være ekstra batterier eller sensorer i forskellige former.

Crowdfunding på vej

Selskabet havde ellers planlagt en crowdfunding kampagne som endnu ikke er løbet af stablen, men som forventes at blive sparket i gang i løbet af sommeren.

Medstifter Alireza Tahmasebzadeh fortæller at aftaler med blandt andet den Taiwanesiske producent af modulerne og Qualcomm skulle falde på plads før de ville sætte en crowdfunding kampagne i gang, der skulle nu være styr på det meste og de har i mellemtiden arbejdet med at forfine de samlinger der binder modulerne sammen.

Til gengæld er der nu styr på planerne og produktionen, Tahmasebzadeh fortæller derfor at uret forventes leveret 7-8 måneder efter en crowdfunding kampagne er afsluttet.

Android Wear vs Lollipop

Grunden til at Blocks har fravalgt Android Wear, er ifølge Tahmasebzadeh at smartphone versionen af Android ganske enkelt understøtter mere funktionalitet, de fandt det derfor mere optimalt at modificere Android interfacet til at understøtte et cirkulært display, og lave de ændringer der skulle til for at understøtte de mulige moduler der kan tilknyttes.

Desuden fortæller han at Blocks ønsker at være kompatibelt med både iOS, Android og muligvis WP, og fremtiden for iOS kompatibilitet på Android Wear er endnu ukendt.

Tilbage er der nu ifølge Tahmasebzadeh, at færdiggøre hardware modulerne, og teste uret i samarbejde med de moduler der nu engang kan tilknyttes. Det egentlige smartwatch som fungerer som central enhed, er designet og testet sammen med batteri modulerne

Tilbage er der ikke andet at gøre end at vente på en crowdfunding kampagne som er lige rundt om hjørnet, her skal kunderne give sit besyv med, og vurdere om Blocks er et koncept der er værd at satse på. Blocks konkurrerer trods alt mod nogle ganske tungtvejende modstandere som godt nok ikke tilbyder modulopbyggede smartwatches, men som gør hvad de kan for at smide så mange sensorer i deres ure som muligt.

Kilde: TechCrunch

Opdateringer af emnet

Her følger vi op med den seneste udvikling i sagen. mobilsiden fulgte op på historien. 30/5/2015 publicerede vi nyheden; Første kig på nyt Lenovo smartwatch koncept, Magic View – Læs den her. Du finder seneste nyt her.