Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Bluetooth alternativ fra Nokia

Bluetooth alternativ fra Nokia

Wibree er en ny teknologi til data overførsel over korte distancer. Den skal arbejde sammen med Bluetooth og bruger væsentlig mindre strøm.

Wibree er en ny teknologi til data overførsel over korte distancer. Den skal arbejde sammen med Bluetooth og bruger væsentlig mindre strøm.
Wibree er en ny teknologi til data overførsel over korte distancer. Den skal arbejde sammen med Bluetooth og bruger væsentlig mindre strøm.

Nokia har i dag præsenteret en ny trådløs teknologi som skal akkompagnere Bluetooth på markedet for trådløse forbindelser over korte distancer.

Wibree som teknologien kaldes, bruger kun en brøkdel af strøm i forhold til lignende teknologier. Det skulle være muligt at indbygge Wibree i utrolig små enheder.

Ifølge Dr. Bob Iannucci som er leder af Nokia Research Center, er målet med Wibree at skabe en industristandard hurtigere end nogensinde, ved at præsentere en løsning som hurtigt kan implementeres i produkter.

Bluetooth skal leve videre

Wibree skal dog ikke tage kampen op med Bluetooth som en direkte konkurrerende teknologi, der vil være plads til begge dele.

Wibree kan implementeres enten som en stand alone chip hvor den fungerer uafhængigt af Bluetooth teknologien, men også som en dual-mode chip hvor den altså også kan kommunikere med Bluetooth enheder.

De tekniske detaljer

Wibree opererer i samme frekvensbånd som Bluetooth, altså 2.4 Ghz.

Rækkevidden på Wibree er 0-10 meter hvilket svarer til Bluetooth class 2. Man kan opnå en rækkevidde på op til 100 meter med Bluetooth ved at bruge class 1 enheder.
Hastigheden på Wibree er 1 Mbp/s, til sammenligning kan det nævnes at Bluetooth version 2.0 kan opnå hastigheder på op til 2.1 Mbp/s.

Nokia er nu i gang med at definere specifikationerne for denne nye teknologi, og man regner med at have den første kommercielle version ude i andet kvartal af 2007.

Der kan læses mere om Wibree teknologien her

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies