Boligjagt på mobilen

Nu kan man på sin iPhone gå på boligjagt med Nyboligs smartphone-applikation.

Boligjagt på mobilen

Har man en iPhone eller iPad kan man nu søge på ejerboliger direkte på mobilen. Det fortæller Nybolig i en pressemeddelse.

Med applikationen kan man søge på ejerboliger i det pågældende område man er i.

Samtidig kan man gemme automatiske søgningskriterier, som så opdateres på et kort i takt med at man bevæger sig.

Herudover kan man gemme favoritsteder.

Applikationen oplyser blandt andet om kontantpris, brutto -og nettoydelse, antal kvadratmeter, antal rum, opførselsår og så videre.

Senere vil programmet også komme til Android-brugere, som indtil videre kan benytte Boligsiden.dks applikation.