Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Børn: Mobilen skal have kamera

Børn: Mobilen skal have kamera

Når børn og unge skal vælge mobiltelefon er kameraet blandt de allervigtigste features.

En mobiltelefon skal naturligvis have et kamera. Det mener 73 procent af de danske børn, ifølge undersøgelsen Børne- og Ungdomsindex, fra Gallup.

I forbindelse med "Sikker Internet Dag 2010" opfordrer Telenor forældrene til at tale med ungerne om brug af mobilens kamera.

- "Børn er i dag superbrugere af mobilens mange muligheder, og har tit en masse sjov ud af at bruge kameraet. Men forældrene bør være opmærksomme på, at billederne lynhurtigt kan mailes til mange modtagere, eller lægges på Facebook via mobilen", siger Peter Berg, markedsdirektør i Telenor.

Han mener at familierne ved middagsbordet, skal tage en snak om, hvad mobilen kan, og hvad den skal bruges til.

Undersøgelsen fra Gallup viser også; at ni ud af ti børn over otte år i dag har en mobiltelefon.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies