Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Børn og deres mobiler

Børn og deres mobiler

Der hersker ikke enighed om, hvornår børn er modne til at få en mobiltelefon. En norsk psykolog sætter grænsen ved otte år, mens en danske psykolog opfordrer til at vente til barnet er omkring de 11.

Man kan ikke tage mobilerne fra de børn, som allerede har en. Til gengæld kan man skabe en debat og i fællesskab sætte de grænser for børnene, som de ikke selv kan administrere.
Man kan ikke tage mobilerne fra de børn, som allerede har en. Til gengæld kan man skabe en debat og i fællesskab sætte de grænser for børnene, som de ikke selv kan administrere.

Det er Ekstra Bladet, som har talt med en dansk og en norsk psykolog om børns mobilvaner. Nordmanden ser ingen problemer i, at børn har mobiltelefoner: Så længe de ved, hvordan de skal bruge den og ikke smider den væk.

Den danske psykolog John Halse er uenig i denne betragtning. Han mener ikke, at børn på otte år er i stand til at vurdere, hvad god mobil-etikette er. Hermed tænker han på hvornår man skal have sin mobil slukket og hvordan man sender SMS uden at mobbe nogle. Desuden mener John Halse at risikoen for at blive mobil-afhængig er større, jo yngre man er, når man får sin første mobil.

Rådet fra John Halse er derfor, at forældrene skal vente med at forære deres børn en mobil, til de er blevet mindst 11 år. For som han siger, er det lidt sørgeligt, hvis en otteårig vælger at skifte bamsen ud med mobilen, når han går i seng. Så er barnet på vej ud af et sidespor, mener John Halse.

Kan man stoppe udviklingen?

Der er ingen tvivl om, at det er gode råd, der kommer fra John Halse. Og jeg er ret sikker på, at de fleste forældre vil finde det foruroligende, at deres børn har risiko for at blive mobil-junkier. Men det store spørgsmålet er, om man kan stoppe udviklingen?

Ifølge Ekstra Bladets undersøgelse er der nemlig allerede en meget stor del af børnene i de mindste klasser i folkeskolen, som har mobiltelefon. Og vi ved alle, at man ikke kan tage telefonerne fra børnene, når de allerede har gjort mobilen til en integreret del af deres hverdag.

Hvad man til gengæld kan gøre er at skabe en større debat om børn og mobiltelefoner lokalt. Forældrene bør i samråd med skolen blive enige om, hvordan de vil takle børnenes mobilforbrug. For nok kan man ikke forbyde børnene at bruge mobilen. Til gengæld kan man, som forældre stille nogle krav og sætte de grænser, som børnene, ifølge John Halse, ikke selv kan administrere.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies