Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Børneabonnement kan sætte stopper for skyhøje mobilregninger

Børneabonnement kan sætte stopper for skyhøje mobilregninger

Der har været flere eksempler på børn, som har pådraget sig stor spillegæld via mobiltelefonen – ofte fordi de ikke ved bedre. I Norge overvejer man særlige børneabonnementer som en løsning på problemet.

Man må tage hatten for mobilanalytikerne i 50’erne. Det engelsksprogede magasin Mechanix Illustrated fortalte nemlig allerede i 1956, at fremtiden for håndholdt kommunikation var videotelefoni.
Man må tage hatten for mobilanalytikerne i 50’erne. Det engelsksprogede magasin Mechanix Illustrated fortalte nemlig allerede i 1956, at fremtiden for håndholdt kommunikation var videotelefoni.

I Norge diskuteres det i øjeblikket på politisk plan, hvordan man kan løse problemer med børn, som betaler for spil på internettet via mobilen og dermed pådrager sig skyhøje regninger. Eksempelvis kan man i spillet ”Nordic Mafia” købe sig til højere status, hvilket mange børn benytter sig af. Og betalingen – den foregår via SMS.

I Norge er problemet med børn der pådrager sig store regninger ved betaling via mobilen et stort problem. Forbrugerombudet har fået rigtig mange henvendelser fra forældre, som har oplevet at deres børn har brugt op mod 10.000 kroner på spillet ”Nordic Mafia”.

I Danmark har vi ikke hørt ramaskrig over netop dette spil endnu. Men det danske program Kontant på DR1 har også haft fokus på børns muligheder for at betale for alverdens internetspil, ringetoner og logoer via SMS. Og tilbage står forældrene med en skyhøj regning og et uforstående barn, som ikke anede, at det kostede penge at købe tøj til figurerne i spillet eller det fine logo med Peter Plys.

Kan ansvaret placeres?

Spørgsmålet er, hvem der har ansvaret for, at børn bruger en masse penge via mobilen. Man kan argumentere for, at bagmændene bag spillene har et ansvar for ikke at lokke uskyldige børn i fordærv.

Men ifølge kommunikationschef i NetCom, Guri Wormdahl, er der ingen tvivl om, hvor hovedansvaret ligger; nemlig hos forældrene:

”Forældrene må kontrollere deres børns mobilbrug. De kan enten købe taletidskort eller abonnement, som begrænser brug per måned. Det er også muligt at stoppe tilgangen til indholdstjenester”, mener hun.

Forældrenes ansvar eller ej er den norske børneminister Karita Bekkemellom stemt for at gøre en aktiv indsats for, at børn ikke kan lokkes ud i at pådrages store regninger for spil på internettet. Et løsningsforslag kunne i den forbindelse være at indføre et egentligt børneabonnement. Med et sådant kunne man lave de fornødne begrænsninger og filtre, som ville gøre det umuligt for børnene at handle i blinde.

Derudover er det Bekkemelloms holdning, at de respektive teleoperatører bør tage deres del af ansvaret for at stoppe praksisen.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies