Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Børnearbejdere slider for din mobil

Børnearbejdere slider for din mobil

I Congo knokler børn for at samle mineraler, der verden over bruges i mobiltelefoner. Børnearbejdet er samtidig med til at financierer den væbnede konflikt.

En ny dansk dokumentarfilm, "Blod i mobilen", kaster nyt lys over, hvordan børnearbejdere i Congo bruges til at udvinde materiale, der i stigende grad bruges i mobiltelefoner.

Samtidig er børnearbejderne med til at holde liv i den længste og mest blodige konflikt i Afrika nogensinde.

De mineraler, som børnene indsamler, bliver nemlig solgt for at indgå i mobiltelefoner og indtægterne derfra er med til at betale for de væbnede soldater og militser, der på skift kontrollerer minerne, mens børnen kun lige tjener nok til at holde sig i live.

Tjekker ikke underleverandører

Over for gratisavisen 24 timer afviser Sony Ericsson, at de som mobilproducent har et ansvar for, hvordan materialerne i deres mobiltelefoner bliver til.

-"Som enkeltstående virksomhed har vi begrænset mulighed for at påvirke situationen i Congo. Det kræver fælles initiativer fra internationale organisationer, myndigheder, industriorganisationer og NGO'er," siger Gustaf Brusewitz, nordisk pressechef i Sony Ericsson.

Både Sony Ericsson og Nokia fortæller til 24 timer, at de nøjes med at kontrollerer deres egne leverandører, og håber på, at deres leverandører stiller krav til underleverandørerne.

Men selvom det er svært at sikre, at materialer fra Congo ikke indgår i de færdigkøbte komponenter, mener dokumentarfilmens bagmand stadig, at de store virksomheder har et ansvar. 

-"Nokia kan ikke standse borgerkrigen i Congo, men de kan i hvert tilfælde lade være med at betale for den," kommenterer "Blod i mobilen"s instruktør Frank Poulsen.

Dokumentarfilmen Blod i mobilen har præmiere den 1. september i biografklubben DOX:BIO.
Dokumentarfilmen Blod i mobilen har præmiere den 1. september i biografklubben DOX:BIO.
Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

24-08-2010 19:23:50

Hvilke mineraler drejer det sig om, og hvad bruges de til i en mobil ? Børnearbejde er noget crap, men det er altid nemt at spille hellig....

0 0

Om brug af cookies