Botnet opdaget på Android

Det første botnet på Android-enheder er nu blevet opdaget, og antallet af malware-apps er stærkt stigende.

Botnet opdaget på Android

Meldingerne omkring malware på Android-enheder har været mange. Men nu beretter denne blog om, at der for første gang er fundet tegn på et botnet på Android. Det skriver Comon.dk.

Terry Zink, som er Microsoft-medarbejder, er manden der har opdaget en spam-bølge med beskeden ”Sent from Yahoo! Mail on Android”. Beskeden har headeren ”AndroidMobile”, hvilket tyder på spam-beskederne er sendt fra Android-enheder.

Zink har rodet lidt i sagen, og skriver også at ip-adresserne peger mod lande som Rusland, Ukraine, Indonesien, Thailand og Venezuela. Dette er lande hvor andelen af malware-inficeringer typisk også er højere end i de rigeste industrilande, oftest grundet brugerne downloader software fra tvivlsomme kilder.

Antivirusfirmaet Trend Micro fortæller ligeledes, at antallet af malware-applikationer til Android er steget fra 10.000 til 20.000 på en måned.

Normalt er det falske applikationer, men der er også fundet 17 malware-apps i den officielle Google Play Store.