Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Boxer: Usikkerhed om forretningsmodellen for mobil-tv

Boxer: Usikkerhed om forretningsmodellen for mobil-tv

Eksisterende tv-kanaler duer ikke på mobilen, og Boxer ved ikke, hvordan pengene på tv-tjenesten skal tjenes. Vejen til mobil-tv i Danmark synes ujævn.

Foto: Boxers adm. direktør Steen Ulf Jensen
Foto: Boxers adm. direktør Steen Ulf Jensen

Udbyderen Boxer, som fra 1. november 2010 vil tilbyde danskerne rigtig mobil-tv via DVB-H, ved ikke hvordan forretningsmodellen skal se ud. På spørgsmålet om, hvordan pengene skal tjenes svarer Boxers adm. direktør Steen Ulf Jensen: "Det ved jeg ikke endnu. Men vi skal nok finde ud af det", skriver dagbladet Børsen.

Boxer erkender, at forbrugernes holdninger til betalingen er meget vigtig. Selskabet lægger også op til, at teleselskaberne kunne stå for den kommercielle del af mobil-tv tjenesten og kombinere det med databaseret tv, som allerede er i luften hos både TDC, 3 og Sonofon.

Motorola tror ifølge Børsen ikke på, der er penge at tjene på de nuværende tv-kanaler. Teknisk direktør Steffen Ring mener, de eksisterende stationers tv-flow slet ikke egner sig til mobil-tv. Han efterlyser specielle kanaler med indhold i korte klip.

Læs også:
 - Mobil-tv i Danmark med 30 kanaler fra 2010
 - Nokia: Udbredelse af mobil-tv har ikke succes
 - Den første mobil-tv sender i luften fredag

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies