Britisk humor på 3-mobilen

Er du en tilhænger af britiske komedier, så kan du nu tilegne dig eksempelvis The Office på mobilen. Dette forudsætter dog, at du er kunde hos 3.

Britisk humor på 3-mobilen

3 er indgået i en aftale med BBC om, at britisk humor nu kan downloades og afspilles på mobilen.

The Office med den herlige David Brent og Little Britain kan allerede nu downloades på Planet 3. De næste seks måneder vil 3-kunder kunne se eller gense en række britiske satire- og komedieserier.

Udover de to ovennævnte kommer også: Doctor Who, Two Pints of Lager and a Package of Crisps, Godness Gracious Me og sidst men ikke mindst League of Gentlemen.

Det er dog ikke en gratis service fra 3.

Prisen er 15 kroner per klip – som varer 2-3 minutter. Udover selve klippene vil det også være muligt at hente lydsekvenser fra serierne, ringetoner samt wallpapers.