Brug hjemmebiografen som mobilens højttalere

Sony er kommet med en minimalistisk hjemmebiograf, som byder på et væld af funktioner. Mest spændende er dog muligheden for, at kommunikere mellem hjemmebiograf og mobiltelefon.

Brug hjemmebiografen som mobilens højttalere

Sony DAV-X10 er et minimalistisk designet Surround Sound-system, som kun består af to højttalere og en subwoofer. Men mere spændende er det, at hjemmebiografen kan håndtere musiksamlingen på mobiltelefonen trådløst.

DAV-X10 har Sonys Digital Media Port, som gør at systemet kan tilsluttes eksterne enheder, og afspille transportable musiksamlinger. Samtidig kan man tilslutte en Bluetooth-adapter, så musiksamlingen fra mobiltelefonen kan styres trådløst fra hjemmebiografen.

Prisen bliver 9.000 danske kroner inklusiv moms, og så vil brugeren også kunne tilkoble systemet til computeren, MP3-afspilleren eller lignende enheder.