Brug køkkenbordet som oplader

Snart vil din mobillader blive indbygget i køkkenbordet, så du trådløst kan oplade din smartphone med du skræller kartofler.

Brug køkkenbordet som oplader

Inden længe bliver det sikkert muligt at oplade sin smartphone trådløst på køkkenbordet, mens man skræller kartofler og rører i sovsen.

Dupont Building Innovations er blevet medlem af Power Matters Alliance, og er for øjeblikket ved at udvikle en trådløs oplader, der kan integreres i deres materiale DuPont Corian, der blandt andet anvendes til køkkenbordplader.

Det næste skridt for trådløse løsninger er at integrere det i overflader, som bruges i forskellige indretningsløsninger,” siger formanden for Power Matters Alliance, Ron Resnick.

Ifølge formanden er samarbejdet mellem Power Mattes Alliance og Dupont Building Innovations, et fremskridt for organisationens vision, om at gøre intelligente trådløse løsninger, til en integreret del af vores liv.