Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Brug mobilen som billet i toget

Brug mobilen som billet i toget

I England bliver det snart muligt at benytte mobiltelefonen som billet i toget.

Trafikselskabet Chiltern Railways, som blandt andet sender tog fra London, har planer om at levere billetter til togturen på mobiltelefonen. Firmaet fortæller, at mobil-billetering bliver muligt inden udgangen af 2006. Først i en tre-måneders periode og derefter satser de på at gøre metoden permanent.

Den nye teknologi sender en stregkode til mobiltelefonen via en sms-besked. Den kan passagererne så skanne på stationen. Chiltern Railways håber, at metoden vil gøre det lettere at købe billet, og at den vil reducere køen ved billetautomaten.

Neil Micklethwaite som er direktør for Chiltern Railways, siger:

»Mobil-billetering vil betyde hurtige køb hvor som helst og når som helst. Der er mange fordele ved systemet, men det vigtigste er, at det er simpelt og praktisk«.

Tidligere på året har man forsøgt sig med et tilsvarende system i metroen, og de mobile billetter bliver allerede brugt i Helsinki i Finland.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies