Bubble Chat: Fedt iOS-alternativ til Facebooks Messenger

Med friske farver, flydende brugerflade og forøget funktionalitet, er Bubble Chat en værdig konkurrent til Facebook Messenger.

Bubble Chat: Fedt iOS-alternativ til Facebooks Messenger

Facebooks egen Messenger-app til iOS er næsten lige opdateret med nyt iOS 7-look, der desuden også har fået ny funktionalitet og åbningslink direkte fra officiel Facebook-app. 

Nu kan du “Synes ikke godt om” på Facebook Messenger

Efter opdateringen ligner Messsenger app’en nu den præinstallerede Beskeder-app, som iOS brugere i forvejen benytter til SMS, MMS og iMessage. 

Men hvis du alligevel går efter en mere personlig oplevelse, skulle du tage et kig på app’en “Bubble Chat”, som for nyligt er kommet ud til iOS enhederne. 

Flot, flydende og gratis
Bubble Chat er gratis fra App Store, og tilbyder “in-app” køb som giver yderligere tilpasningsmuligheder. Når du starter app’en vil du desuden blive bedt om at tillade adgang til Facebook-indhold og push-meddelelser. 

Med et er alle dine samtaler overflyttet i en flot oversigt, der desuden viser dit profilbillede som baggrund øverst i venstre hjørne. 

App’en fungerer meget som du forvejen er vant til fra Messenger, og har desuden en særlig funktion. Du kan nemlig, udover besked, billede og lyd tegne en tegning som på samme måde vil blive afsendt til personen som du chatter med. 

Bubble Chat er også fuld understøttet af nyeste features fra iOS 7, som navigation tilbage fra venstre kant af skærmen, flotte animationer og minimalistisk design.

Under “Settings” kan du for 7 kr. tilkøbe adgang til en “fully customizable version”, der altså giver endnu flere mulighed for tilpasning af udseendet. 

App’en er ganske gratis og kan hentes fra App Store her.