Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Butikker frygter Black Friday forbrugsfest

Butikker frygter Black Friday forbrugsfest

Stærke tilbud og rødglødende kasseapparater er ikke ensbetydende med god forretning. Black Friday bliver nemlig dyrt for mange forretninger.

Når dankort i hobetal på fredag suser igennem terminalerne, vil den amerikanske shoppetradition for alvor have bidt sig fast herhjemme. På landsplan regnes omsætningen med at runde de to milliarder kroner - en ny rekord for en enkel handelsdag.

Der lokkes med vilde tilbud på alt fra iPhones til fladskærms-TV. Men mens danskerne sparer penge på juleindkøb, bliver det forretningerne der betaler prisen.

Den sorte fredag er der nemlig delte meninger rundt om i landets forretninger. Brancheorganisationen Dansk Detail estimerer her, at halvdelen af butikkerne er imod den store handelsdag. Det skriver dr.dk.

Det er især de små butikker der værger sig ved den amerikanske tilbudstradition, for selvom omsætningen er tårnhøj ædes gevinsten op af de store rabatter.

Læs også:  Black Friday - sådan undgår du tilbudsfælderne [TIP]

”Succes afhænger i høj grad af, om butikkerne kan indkøbe deres varer billigere end normalt. Får man ikke leverandørerne med til det, så hænger butikkerne jo selv på hele rabatten, og det kan blive en rigtig dyr fornøjelse, siger Dansk Detail-direktør Jens Birkeholm til dr.dk.

Black Friday er et amerikansk fænomen. Den sorte fredag kommer i kølvandet på Thanksgiving-nationaldagen og har siden 1932 været startskuddet for den årlige sæson for juleindkøb.

Herhjemme er traditionen fortsat ny, de første danske Black Friday kampagner blev først igangsat tilbage i 2013 hos nogle udvalgte netbutikker.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies