Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Casetop omdanner din mobil til en bærbar computer

Casetop omdanner din mobil til en bærbar computer

Tilslut mobilen til den indbyggede dock i Casetop, så har du pludselig en bærbar computer med 11,1 tommer skærm og keyboard i fuld størrelse.

En mobiltelefon tilsluttet Casetop.<br />(Billedekilde: Engadget)
En mobiltelefon tilsluttet Casetop.
(Billedekilde: Engadget)

Casetop er et nyt projekt på Kickstarter, de planlægger at lave en slags docking station der omdanner din mobiltelefon til processor, grafikkort og touchpad på en bærbar computer.

Når mobiltelefonen tilsluttes, får du en skærm på 11,1 tommer, keyboard i fuld størrelse, stereo højttalere, HDMI input, lydudgang og en ekstra USB port til at oplade andre enheder. Casetop har sit eget batteri og oplader din telefon under brug.

Casetop er ikke lavet til en specifik enhed, men understøtter en lang række mobiltelefoner så længe der er en af mange forskellige typer videoudgange samt bluetooth, de har lavet en komplet liste af nuværende understøttede telefonmodeller.

Hvis man tror på projektet, kan man støtte Kickstarter projektet med 250 dollars (1.421,- kroner) og derefter håbe på de når deres mål på intet mindre end 300.000 dollars.

 

 

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies