Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Casio lancerer hårdført Android Wear-smartwatch

Casio lancerer hårdført Android Wear-smartwatch

Casio er klar med sit første bud på et særdeles solidt og hårdført smartwatch, der kører med Android Wear og i en særlig tilstand holder strøm i en måned.

Ure med Android Wear som styresystem findes efterhånden i en helt del afskygninger og prisklasser. Ved årets CES-messe føjer den velkendte urproducent, Casio, et ur til porteføljen, der er målrettet udendørsfolket og derfor har brug for et robust og hårdført ur.

Den opgave har Casio løst ved at hente inspiration fra G-Shock-serien med i forvejen robuste ure, og oven i det er der opnået en såkaldt MSL-STD-810-certificering inden for det amerikanske militær, der sikrer vandtæthed i op til 50 meters dybde. Samtidig er det både stødsikkert og sikret mod vibrationer.

Læs også: Eksklusive udgaver af Samsung Gear S2 og Huawei Watch lanceret

Det er dog slet ikke alt, hvad WSD-F10, som Casio-uret hedder, ligger inde med af smarte funktioner. Umiddelbart ligner det en ganske almindelig LCD-skærm lige som den, der sidder i Motorolas Moto 360: Det vil sige en opløsning på 320 x 300 pixels på 1,32” og det samme sorte element i bunden, der bryder den runde skærm.

Skærmen har dog en smart funktion gemt i sig. Et ekstra lag i LCD-skærmen kan, som det eneste, vise sort-hvid-farver, hvor kun klokken vises, men det giver til gengæld en batteritid på over en måned.

I den normale tilstand har Casio lagt egne urskiver ind i Android Wear-brugerfladen, hvor der hentes data fra de mange sensorer, som uret gemmer på. Det tæller aktivitet, højde, lufttryk, kompasretning, solopgang og solnedgang og tidevandsgrafer.

Læs også: Moto 360 Sport - Motorolas nye sportsur

Uret forbinder, lige som andre Android Wear-smartwatches, til Android-smartphones (4.3 eller nyere) og iPhones (iOS 8.2 eller nyere) via Bluetooth, og som en ekstra mulighed kan den også forbinde med WiFi. Det giver dig mulighed for at se og interagere med de notifikationer, du modtager, lige som du har nem adgang til et stort udvalg af apps – ikke mindst fra Google selv, men også fra Play-butikken.

Casio WSD-F10 lander i butikkerne i april måned til en pris på $500, hvilket direkte omsat er 3.400 kroner. Det er dog ikke til at vide, om danske forhandlere vil føre uret, og prisen vil omtvisteligt også blive en tand højere i så fald.

Casio WSD-F10: Specifikationer

  • Mål: 61,7 x 56,4 x 15,7 mm, 93 gram
  • Skærm: 1,32" TFT LCD (farve- eller sort/hvid-tilstand)
  • Opløsning: 320 x 300 pixels
  • Sensorer: Lufttryk, højde, accelerometer, gyroskop og kompas
  • Batteri: Lithium-ion (1 dag normal brug, 30+ dage i sort/hvid-tilstand)
  • Styresystem: Android Wear
  • Farver: Sort, rød, orange og grøn
  • Andet: Vandtæt ned til 50 meters dybde

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Sommerkonkurrence: Vind Chromecast eller powerbank

KONKURRENCE - deltag her
Vind Lightning-kabler, Chromecast eller powerbanks i vores sommerkonkurrence.

Tidligere vindere...

Om brug af cookies