CBB åbner mobilbutik

Den første mobilbutik med CBB Mobil på døren er netop åbnet.

CBB åbner mobilbutik

I umiddelbar forbindelse med hovedkontoret i Rødovre, har online-teleselskabet CBB Mobil åbnet en mobilbutik.

– “Vi havde mange kunder, som ringede på vores dør med spørgsmål eller ønske om at købe en mobiltelefon. Derfor besluttede vi at lave en rigtig fysisk butik”, siger CBB’s direktør Lars Asger Petersen til Mobilsiden.dk

I butikken kan kunderne også indlevere deres mobil til reparation eller opfylde den eksisterende mobil med taletid.

Der er aktuelt ingen planer om at åbne flere mobilbutikker.