Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   CeBIT 06: Microsoft viser Origami

CeBIT 06: Microsoft viser Origami

Microsoft har udviklet en ny Tablet PC i miniformat, men prisen kan afskrække potentielle købere.

Microsoft har udviklet en ny Tablet PC i miniformat, men prisen kan afskrække potentielle købere.
Microsoft har udviklet en ny Tablet PC i miniformat, men prisen kan afskrække potentielle købere.

Microsoft og Intel har nu officielt løftet sløret for det hemmelighedsfulde Origami-projekt på Cebit-messen i Hannover. Der er tale om en såkaldt Ultra-Mobile PC (UMPC) med berøringsfølsom skærm og tastatur. Den minder om det gamle Tablet PC-koncept, men er dog noget mindre.

Ligesom med Tablet PC vil Microsoft ikke selv fremstille hardwaren, men overlade det til andre producenter. Samsung, Founder og Asus er blandt de første, der har fremvist UMPC'er. Samsungs model hedder Q1 og indeholder en 900 MHz Celeron-processor og 512 MB hukommelse.

Microsoft har til gengæld fastlagt en række krav, som UMPC'er skal opfylde. De skal veje mindre end 900 gram og skal være udstyret med en skærm på mindst syv tommer og en billedopløsning på 480 x 800 pixel.

UMPC'er indeholder desuden en harddisk på 30-60 GB, Bluetooth, usb-stik og kører under Windows XP Tablet PC Edition 2005. Batterilevetiden skal ligge på mindst 150 minutter.

Producenter kan selv vælge at indbygge ekstra udstyr som GPS, webcam, finger-aftrykslæser, tv-tuner og stik til hukommelseskort. Prisen for hele herligheden skal ligge mellem 500 og 1.000 dollar.

Microsoft ser gerne, at priserne trykkes ned i den underste ende af dette spektrum, men de første modeller ligger nærmere 1.000 dollar. Med dansk moms må det forventes at blive 7-8.000 kr.

Det er mange penge for en maskine, der hverken erstatter mobiltelefon, pda eller notebook, men snarere lægger sig et sted midt imellem. Flere analytikere har da også bemærket, at det kan blive svært at finde et marked for de nye computere.

Denne nyhed er leveret af ComON.dk - Daglige nyheder til it-professionelle

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies