Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Cebit lukker med faldende besøgstal

Cebit lukker med faldende besøgstal

Verdens største computermesse Cebit må endnu engang notere et faldende besøgstal.

Den tyske computermesse Cebit i Hannover lukkede og slukkede onsdag aften og endnu engang måtte arrangørerne konstatere, at antallet af besøgende er faldet i forhold til det foregående år.

Det anslås at 450.000 besøgende har lagt vejen forbi messen i år. I 2005 blev Cebit besøgt af 480.000 messegæster, og i 2004 lå tallet på 510.000.

Men arrangørerne Deutsche Messe AG fremhæver i en pressemeddelelse, at de fleste udstillere er tilfredse med resultatet af deres optrin på computermessen. Faktisk skulle tilfredsheden endda være højere end nogensinde før.

De 6.262 udstillere – herunder knap halvdelen fra Tyskland – har angiveligt lukket 20 pct. flere handler end sidste år.

Deutsche Messe AG mener at det er lykkes at tiltrække det ønskede publikum – nemlig beslutningstagere og it-chefer, der er klar til at spendere stort på nye it-løsninger.

Andelen af messegæsterne, der har indflydelse på it-indkøbene i deres virksomhed, skulle være steget fra 77 til 80,4 pct., hvis man skal tro messearrangørens tal.

Samtidig forsøgte arrangørerne at tiltrække almindelige hjemme-brugere med en særudstilling, Digital Living, der betegnes som en succes med 150.000 besøgende.

Det er nok ikke så underligt, for alle Cebit-gæster havde gratis adgang til Digital Living, mens andre skulle betale 10 euro for adgang til særudstillingen.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies