Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Chefen må snage i firmamobilen

Chefen må snage i firmamobilen

Ifølge sikkerhedseksperter må din chef læse alle dine mails og beskeder på din telefon – også uden at fortælle dig det.

Mange danskere bruger firmatelefonen på arbejdet og privat, men mange ved måske ikke, at din arbejdsgiver har ret til at snage i al din kommunikation og gemte data, hvis der er mistanke om, at du handler illoyalt overfor virksomheden. Det skriver Version2.dk.

Den eneste undtagelse er, hvis e-mails og/eller filmapper er tydeligt mærket med ”Privat”.

Omkring 75 procent af alle opgaver i Ibas' afdeling for digital efterforskning, kommer ifølge Version2.dk fra virksomheder, der har mistanke om en medarbejder har snydt eller handlet illoyalt.

Håndteringen er dog forskellig fra sag til sag, dog har arbejdsgiveren altid ret til at hente alle data ud fra en medarbejders telefon og computer – også uden medarbejderen får besked derom. Det hører dog til sjældenhederne, forklarer Thomas Dahl leder af Ibas’ computer og efterforsknings-afdeling i Norge.

Normal procedure er, at arbejdsgiveren henter data ud i samarbejde med den ansatte, hvilket kan gøre man også kan få e-mails til kæresten eller konen taget ud af undersøgelsen.

Det kan være nærmest umuligt at slette digitale spor helt – specielt på en smartphone, derfor tænk også over din adfærd på arbejdsmobilen.
  

Læs også:
 - Myndighederne ved alt om dig – er det for meget?

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Naggie21 19-04-2012 13:29:39

Det kan vel ikke komme som den store overraskelse, når det er en firmatelefon. Den ejes af firmaet, så har chefen vel også ret til at se hvad der foregår på den. Og helt ærligt, har man et problem med det, så lad vær med at bruge din firmatelefon til private beskeder og samtaler.

0 0

Om brug af cookies