China Mobile sætter 200.000 TD-LTE mobilmaster op

Et stor antal sendemaster, men hvad har det med lille Danmark at gøre?

China Mobile sætter 200.000 TD-LTE mobilmaster op

China Mobile er verdens støreste mobilselskab med mere end 655 millioner kunder. Men ikke nok med at selskabet er verdens største – meget snart snart er de også indehaver af verdens største TD-LTE netværk.

I løbet af i år vil teleselskabet opsætte 20.000 TD-LTE mobilmaster, og antallet vil vokse til 200.000 inden udgangen af 2013. Det skriver Dailywireless.

Men hvad har denne nyhed med lille Danmark at gøre? Herhjemme er nyheden om China Mobiles enorme 4G TD-LTE netværk gode nyheder for teleselskabet 3.

3 benytter nemlig ligesom China Mobile  TD-LTE standarden i deres kommende 4G LTE netværk, så China Mobiles udrulning af TD-LTE betyder at mobilproducenterne vil fokusere på at producere telefoner og modems til TD-LTE standarden.

Forskellen på TD-LTE og FDD-LTE

Inden for 4G LTE netværk taler man om FDD-LTE og TD-LTE. FDD-LTE er den standard som er mest udviklet, og det er den standard som f.eks. TDC og Telia allerede benytter i Danmark. TD-LTE er den LTE standard, som teleselskabet 3 vil benytte i deres kommende 4G netværk.

Lidt forsimplet så er forskellen på FDD-LTE og TD-LTE, at FDD-LTE benytter to seperate frekvensblokke til henholdsvis at sende og modtage data, mens TD-LTE benytter samme frekvensblok til både at sende og modtage data i.

FDD-LTE kræver altså to såkaldte parrede frekvensblokke, mens TD-LTE kun har brug for én frekvensblok. Det gør i teorien TD-LTE mere effektiv til at udnytte frekvensblokken på bekostning af forbindelsens latency (ping tid). TD-LTE har en latency som er cirka dobbelt så høj som FDD-LTE – en forskel der i millisekunder under optimale forhold er 12 ms kontra 25 ms.

Kilde: Dailywireless